Sikkerhed på brf.dk

I det følgende kan du læse om de tiltag BRFkredit har lavet for at gøre din færden på www.brf.dk sikker for dig.

Log ind på ’Mine lån’

  • For at få adgang til ’Mine lån’, skal du logge ind med din Nem ID.
  • Når du logger ind første gang, bliver du bedt om at oprette dig som bruger.
  • Din adgang med Nem ID er din sikkerhed for, at det kun er dig, der kan se dine oplysninger

CPR-nummer

  • Når du opretter dig som bruger på ’Mine lån, bliver du bedt om at indtaste dit CPR-nummer. CPR-nummeret er en del af de data, vi bruger til at finde dine adresseoplysninger. Har du lån i BRFkredit, bruger vi det også til at finde dine ejendomme og lån i BRFkredit.
  • Benytter du andre funktioner end via ’Mine lån’ når du beregner på dine lån, bestiller et lånetilbud eller et LåneBevis, skal du også oplyse dit CPR-nummer eller kontrolkode

Gemte beregninger

  • Når du er logget ind på ’Mine lån’, kan du gemme dine beregninger. Beregningerne gemmes centralt hos BRFkredit
  • Når du igen vil beregne, kan du hente de gemte forudsætninger for beregningerne frem og arbejde videre med dem. Vi ser ikke dine oplysninger, og vi giver dem ikke videre til andre
  • Vi kontakter dig ikke på baggrund af dine beregninger, medmindre du har givet BRFkredit-koncernen tilladelse til det

Upload af dokumenter

  • For at beskytte dine informationer, når du sender dine dokumenter elektronisk til BRFkredit, har vi lavet en funktion, der krypterer dine dokumenter, når du sender dem til os
  • Når du benytter dig af denne funktion, bliver dine informationer og dokumenter krypteret og sendt direkte til BRFkredit via en sikker forbindelse (SSL – Secure Socket Layer)

Kryptering

  • Når man krypterer data, kan andre ikke se eller ændre de oplysninger du udveksler med BRFkredit
  • BRFkredit krypterer altid dine data, når du er logget ind på ’Mine lån’ eller ’Min sagsmappe’ og når du starter på en beregning

Phishing

Phishing er en form for uønsket post. Det er bedrageri, som har til formål at frarøve dig din identitet. I falske e-mails prøver en person at franarre dig oplysninger, fx kreditkortnumre, adgangskoder, kontooplysninger eller andre personlige oplysninger, ved at overbevise dig om at udlevere oplysningerne under falske forudsætninger. 

Bemærk at BRFkredit eller andre finansielle institutter aldrig vil sende dig e-mails som beder dig oplyse dit kodeord eller andre personlige oplysninger. Modtager du sådanne e-mails, skal du blot slette dem.

Tekniske krav til brugerne af brf.dk

For at få det fulde udbytte af brf.dk skal du benytte

  • Internet Explorer version 8.0 eller senere
  • Google Chrome 20.0 eller senere
  • Mozilla Firefox version 22.0 eller senere
  • Safari version 6.0 eller senere

Programafvikling

For at øge brugervenligheden samt udføre en lang række handlinger på brf.dk, bruger vi cookies og javascript. Så cookies og javascript skal accepteres.

  • Du kan aktivere disse funktioner i Internet Explorer i menuen under:
  • Funktioner > Internetindstillinger > Avanceret
  • Du kan slette dine cookies i Internet Explorer i menuen under:
  • Funktioner > Internetindstillinger > Generelt > Slet cookies

Bestilling af brochurer og blanketter

For at læse pdf-filer skal du have Adobe Acrobat Reader installeret på din computer. Har du ikke Acrobat Reader installeret på din computer, kan du gratis downloade den fra Adobes hjemmeside.

Download Adobe Acrobat Reader

Firewall

Firewall hjælper med at sørge for, at ingen information kommer ind på din pc, medmindre din pc forventer det – eller du selv har åbnet din firewall. Med andre ord kommer der kun trafik gennem din firewall, som du specifikt har bedt om.

Benytter du en pc, som ligger bag en indbygget firewall, kan det derfor begrænse dig i brugen af funktionaliteter.