F10 lån: rentetilpasningslån med fast rente i 10 år

Låntype: Variabelt forrentede lån / Lån med variabel rente / RTL10 lån

f10 lån rtl10

F10 lån har fast rente i 10 år og 30 års løbetid

F10 lån er et variabelt forrentet realkreditlån med fast rente i 10 år. Lånet kaldes også et rentetilpasningslån og et rtl10 lån. F10 lån er relevant for dig, der ønsker en lav ydelse og sikkerhed for, at renten ikke stiger de første 10 år.

Hvis du vælger et F10 lån skal du være opmærksom på, at det kan blive dyrt at indfri i utide. Generelt er det således at jo længere tid, der er fastrenteperiode på et rentetilpasningslån, desto større er risikoen for, at det bliver dyrt at indfri i utide. Vi anbefaler, at du sørger for at få grundig rådgivning om fordele og ulemper ved de forskellige låntyper, før du beslutter dig.

Vi tilbyder p.t. ikke F10 lån. Vi tilbyder maksimalt en fastrenteperiode på rentetilpasningslån på 6 år. Også kaldet et F6 lån. 

Hvis du ikke ønsker at låse renten fast i en længere periode, kan du vælge et lån med en kortere fastrenteperiode. Det kan fx være et 1-årigt, 3-årigt eller 5-årigt lån med variabel rente. Jo kortere periode du vælger, jo lavere vil renten normalt være. Til gengæld vil du også have mindre sikkerhed for, hvad du skal betale i rente i fremtiden.

Se lånerente og obligationskurser her

Få rådgivning om lån

Du er velkommen til at kontakte vores rådgivere hver dag fra kl 9-21 på 70 10 21 00 eller kundecenter@brf.dk. Det er helt uforpligtende - også selvom du ikke er kunde i dag.

Bliv kontaktet af en rådgiver

Låneberegnere

F10 lån med variabel rente og afdragsfrihed

Med et 10-årigt rentetilpasningslån har du som oftest mulighed for at vælge afdragsfrihed.

På et lån med afdragsfrihed betaler du ikke afdrag i en kortere eller længere periode. Realkreditlån kan maksimalt have 10 års afdragsfrihed.

F10 lån med variabel rente med fast ydelse

Du har som oftest mulighed for at vælge en fast ydelse på et F10 lån. Her er det restløbetiden, og ikke som normalt ydelsen, der ændres, hvis renten ændrer sig ved næste rentefastsættelse. Ydelsen vil typisk være højere end for et almindeligt F10 lån, men tilsvarende vil du afdrage lånet hurtigere end et normalt lån

Her kan du læse om rentetilpasningslån med en anden fastrenteperiode:

F1 lån
F3 lån
F5 lån
Fkort lån

Andre links

Realkreditlån og kreditforeningslån
Kreditforeninger i Danmark
Hvad koster det at låne en million kr.
Boliglån
Boligfinansiering
Kursskæring