Boliglån til boligkøb og istandsættelse

Med vores boliglån beregnere, kan du se ydelsen for de forskellige typer af boliglån. Det giver dig et godt udgangspunkt for at vælge det boliglån, der passer bedst til dig.

Hvornår er boliglån interessant?

  • Boliglån er relevant for dig, når du vil købe en ejerbolig. Du kan finansiere op til 80% af boligens pris med et realkreditlån. Den resterende del af prisen kan du finansiere med et boliglån.
  • Du kan også optage et boliglån til at finansiere istandsættelse af din nuværende bolig. Det kan ofte være den billigste løsning, hvis du ikke har mulighed for at optage et realkreditlån.

 

Hvad er et boliglån?

  • 'Boliglån' er en betegnelse for det lån, som bruges til at finansiere den del af boligkøbet, der ikke kan dækkes af realkreditlån. Lånet kan også bruges som billig finansiering af istandsættelse eller lign. Boliglånet dækker typisk 80-95% af ejendommens handelsværdi. Lånets sikkerhed er ringere end et realkreditlån, og derfor er renten på et boliglån typisk højere. Boliglån kaldes også restfinansiering eller efterfinansiering.
  • 'Boliglån' bruges også i flæng som generel betegnelse for alle de typer af lån, der er i boligen. Både realkreditlån, som dækker op til 80% af boligens finansiering og den del af lånet, der ligger over 80%.

BRFkredit tilbyder hjælp til at opnå fuld finansiering ved boligkøb i samarbejde med Jyske Bank, dvs både realkreditlån og boliglån i en samlet pakke.

Læs mere om lån til bolig i Jyske Bank

 

Boliglån rente

Renten på boliglån afhænger af om det er et realkreditlån (0-80%) eller restfinansiering (80-95%), som du er i markedet for. Hvis du skal have et realkreditlån, kan du se renten på de forskellige låntyper på vores side om obligationskurser og renter: 

Se aktuelle realkredit kurser

Hvis du er i markedet for restfinansiering, så vil renten på boliglånet afhænge af markedsrenten, boligens værdi, pantets placering i boligen og din økonomi iøvrigt. Du er altid velkommen til kontakte os, for at høre mere om den rente på boliglån, som vi kan tilbyde dig.

Fakta om boliglån som restfinansiering

  • Et boliglån kan dække den restfinansiering, som ligger over 80% af boligens pris.
  • Det er muligt at anvende boliglånet til istandsættelse el. lign.
  • Et boliglån ydes mod sikkerhed i boligen via et tinglyst ejerpantebrev.
  • Tilbagebetalingen af boliglånet er op til 30 år i Jyske Bank
  • Det er muligt at få boliglån i ejerboliger op til 95% af boligens værdi.
  • Renten på boliglån er variabel i hele lånets løbetid.
  • Der er ingen kursrisiko på boliglån, lånet udbetales og indfries til kurs 100

Om realkreditlån

Et realkreditlån tilbydes af et realkreditinstitut, som fx BRFkredit, mod at der opnås sikkerhed med pant i den ejendom, der optages lån i. Ved optagelsen af lånet, vil man tinglyse et pantebrev. Det fremgår af pantebrevet, at realkreditinstituttet har pant svarende til det lånte beløb i boligen.

I praksis sker der det, at realkreditinstituttet sælger obligationer til en investor. De penge der kommer ind fra salget, går til dig som låntager. Salgskursen på obligationerne skifter fra dag til dag og afspejler interessen fra investorerne. Kursen har betydning for dig, for den har direkte indflydelse på renten på dit lån.

Som låntager skal du betale en ydelse på dit realkreditlån, der består af:

  • Renter som går til investor
  • Afdrag på lånet, som går til investor
  • Bidrag som går til realkreditinstituttet, lovpligtige reserver m.m.

Mere om realkreditlån og kreditforeningslån

Generelle betingelser for at få et lån i BRFkredit

Hvis du kunne tænke dig at blive kunde i BRFkredit, skal vi godkende din økonomi samt vurdere din ejendom.

Vi tilbyder realkreditlån og evt. afdragsfrihed op til 80% af ejendommens værdi (60% for fritidshuse) samt frit valg af låntype fra 0-80% af ejendommens værdi (60% for fritidshuse). Vi tilbyder boliglån til den restfinansiering, som ligger udover realkreditlånet.

Hvad er en kreditforening

Nedbring det dyrere boliglån hurtigere med afdragsfrihed

Når du køber ejerbolig, kan du typisk låne op til 80 pct. af boligens værdi som realkreditlån. Resten skal du selv have sparet op, hvis ikke du vælger at få finansieret den resterende del med et boliglån. Hvis du er ny på boligmarkedet, vil det være naturligt, hvis du har behov for den fulde finansiering af din bolig.

Derfor kan det være fordelagtigt at få afdragsfrihed på dit realkreditlån og bruge de sparede afdrag på nedbringe dit dyrere boliglån – eller andre dyre lån. Så sparer du renteudgifter i det lange løb.