Aktuelt om realkredit og boligmarkedet

Realkreditlån tilbudskurser

Fast rente uden afdragsfrihed
Rente % Løbetid år Kurs
0,50 10 97,55
1,00 10 99,60
1,00 15 96,65
1,50 20 96,08
1,50 30 90,90
2,00 20 99,45
2,00 30 95,30
2,50 30 98,97
Fast rente med afdragsfrihed
Rente % Løbetid år Kurs
2,00 30 94,00
2,50 30 97,73
Rentetilpasningslån løbetid 30 år
Rente % Periode år Kurs
-0,32 1 101,07
-0,13 2 101,47
-0,10 3 102,49
0,04 4 103,08
0,26 5 103,03
0,53 6 102,32
Gælder til og med: 09-12-2016
  • Om realkredit og realkreditlån

    Hvad er et realkreditlån?

    Et realkreditlån er et lån med sikkerhed i fast ejendom fx parcelhus eller lejlighed, hvor sikkerheden består af et tinglyst pantebrev.
    Det er muligt at få et realkreditlån op til 80% af ejendommens værdi (60%  for fritidshuse).  Et realkreditlån kan løbe i op til 30 år, og der er mulighed for at få op til 10 år med afdragsfrihed.
    Et realkreditlån kan fås i flere varianter, men overordnet er der to typer realkreditlån – med enten fast eller variabel rente.    
    Når der optages et realkreditlån, er realkreditinstituttet formidler af pengestrømmen mellem låntager og investor. Realkreditinstituttet udsteder obligationer, som sælges til investorerne. Pengene får låntager, som herefter afvikler realkreditlånet ved at betale afdrag og renter.

    Realkreditinstituttet får en indtægt fra den såkaldte bidragssats, der lægges oven på renten. Bidragssatsen afhænger af typen af realkreditlån. I forhold til andre udbydere af realkredit tilbyder BRFkredit meget attraktive bidragssatser for låntager, derfor siger vi, at BRFkredit er Danmarks måske billigste realkreditinstitut.
    Skift realkredit - læs mere

    Kurs på realkreditlån

    Kursen på realkreditobligationer afspejler investorernes interesse for disse papirer og har direkte indflydelse på den rente, låntager skal betale. Du kan se de aktuelle kurser på realkreditlån her:
    Se aktuelle obligationskurser
     

    Dansk realkredit

    Realkreditsystemet i Danmark går mere end 200 år tilbage og betegnes af mange eksperter som ”verdens bedste boligfinansieringssystem” og sikrer billig og langfristet finansiering.

    Dansk realkredit har vist sig at være velfungerende både under økonomiske op- og nedture. Danske realkreditobligationer bliver af danske og udenlandske investorer opfattet som sikker investering, hvilket giver billig og stabil finansiering til danske boligejere og virksomheder.
    Den høje tillid til dansk realkredit afspejler sig i den pris, som investor vil betale for obligationerne. Og høj kurs giver lave renter på realkreditlånene. Den lave rente på realkredit har været med til at holde hånden under dansk økonomi igennem en række vanskelige år.
    Dansk realkredit fungerer ikke som et pengeinstitut, som kan modtage indlån og låne pengene videre. Pengene kan kun skaffes ved at sælge obligationer. Obligationerne sælges først, når en låntager får udbetalt sit lån. Dermed er det markedsprisen på obligationen på salgstidspunktet, der bestemmer renten på det enkelte lån. Som kunde kan du altid følge prisen/kursen på realkreditobligationerne fx i aviserne eller på institutternes hjemmeside.

    Særligt ved dansk realkredit

    Det særlige ved dansk realkredit er, at lånet er uopsigeligt, så længe låntager betaler de aftalte terminsydelser.  Samtidig kan låntager altid indfri lånet før tid ved at købe de bagvedliggende obligationer til markedskurs eller opsige lånet til kurs 100 – typisk med 2 måneders varsel til en termin.