Markedskommentar fra BRFkredit uge 24


14. juni 2013

(opdateres hver fredag)




  • Seneste tal for det amerikanske arbejdsmarked pustede liv i markederne
  • Verdensbanken sætter væksten til nedtælling
  • Europæisk økonomi - positiv stemning søges

Er USA ved at finde den rette rille?

Nonfarm Payroll for maj viste i sidste uge en jobskabelse på 175.000 jobs uden for landbruget. Dog blev aprils jobskabelse nedjusteret fra 165.000 til 149.000 jobs, og justeringer af tallene er ikke et særsyn. Amerikansk økonomi formår således at skabe arbejdspladser, og tillagt, at udviklingen har været rimelig stabil i de sidste par år, blev tallet vel modtaget i markedet. Det vidner om, at amerikansk økonomi efterhånden kører i retning mod højere vækst. I næste uge afholdes rentemøde i Den Amerikanske Centralbank. Der er ikke meget, der peger i retning af en ændring i den pengepolitiske strategi. Fed vil højst sandsynlig ikke pille ved deres lempelige pengepolitik, før det står bøjet i neon og skrevet i cement, at det amerikanske arbejdsmarked med sikkerhed klarer sig godt. Her kommer Feds krav til arbejdsløshedsprocent og inflation ind i billedet. Så trods fine tal for arbejdsmarkedet i maj er det ikke nok til at overbevise Bernanke om, at de er home safe.

Verdensbanken nedsætter vækstskøn

Verdensbanken nedsatte i denne uge deres skøn på væksten. I deres halvårlige prognose nedsatte Verdensbanken sit skøn for økonomisk vækst i 2013 til 2,2 pct. Det skaber tumult på markederne, når en markant spiller går ud og taler økonomisk vækst yderligere ned. Det slukker samtidig et lys i markedernes øjne, da de higer efter vækst. I 2012 voksede økonomien med 2,3 pct., hvorfor udmeldingen til dels sender væksten i 2013 til nedtælling. Det puster måske endnu mere til bekymringen for, at der ikke er bedring at spore i år. Verdensbankens forventning bunder i, at Europa fortsat er i dyb recession samt at flere af verdens vækstfremmende økonomier såsom Kina og Indien ikke har oplevet så voldsom vækst som forventet. Den svagere vækst skyldes blandt andet, at der flere steder er behov for reformer og tilpasninger, hvis væksten skal fortsætte, som den har gjort de senere år.

Redningskrans for retten

Det virker til, at der generelt er uro på de finansielle markeder. I løbet af den seneste måned er renterne steget forholdsvis meget, og vi er på vej mod det niveau, vi så i starten af året. Mange er formentlig ved at trække sig ud af de gældsramte lande, da usikkerheden fortsætter. Samtidig kan man vælge at trække sin gevinst ud nu, så længe der er penge at hente. Den verserende sag om EU’s redningspakker i forhold til ECB’s mandat til at føre pengepolitik og dermed direkte finansiere stater er godt i gang, hvilket skaber en dårlig stemning om det arbejde, ECB har gjort for at redde de mange gældsplagede økonomier fra afgrundens rand. Og skulle den tyske forfatningsdomstol beslutte, at OMT-programmet er ulovligt, kan man kun frygte, hvilken reaktion der vil komme fra markederne. Vi har dog ikke en forventning om, at programmet vil blive erklæret direkte ulovligt, men alene den negative omtale skaber en del uro, som p.t. er uhensigtsmæssig for den videre færd for de gældsramte lande og Europas økonomi som helhed. Her kan nævnes Grækenland, som igen spøger i kulissen. I investeringsøjemed betragtes Grækenland nu som en vækstøkonomi frem for et land, der er veludviklet. Det græske BNP er da også faldet med 30 pct. siden krisens begyndelse for seks år siden. Umiddelbart er det ikke attraktivt med en vurdering ned af skalaen. Men på den anden side kan det eventuelt gavne





Dagens kurser
Se alle kurser
Renteudviklingen  
  • BRFkredit
  • Klampenborgvej 205
  • 2800 Kgs. Lyngby
  • Telefon: 70 10 21 00
  • (alle dage kl. 9.00 - 21.00)