Køb bolig på tvangsauktion

Der kan ofte være penge at spare ved at købe bolig på tvangsauktion, og mange benytter sig af muligheden for på denne måde at gøre en god handel.

Dog er det vigtigt i forbindelse med køb på en tvangsauktioner at være ekstra godt forberedt – både praktisk og økonomisk. Der gælder nemlig andre regler end ved et almindeligt boligkøb.

Hvordan forbereder du dig?

Køb bolig på tvangsauktion
  • Beslut dig for hvilket område du gerne vil bo i. 
  • Undersøg priserne på boliger i området via diverse boligsider. 
  • Ejendomme på tvangsauktion finder du på nedenstående webside 
    www.itvang.dk 
  • Vælg en advokat, som du har tillid til, når du har fundet en bolig, du kunne være interesseret i at byde på.
  • Vær opmærksom på, at salgsopstillingen er anderledes end ved et almindeligt boligkøb. Gennemgå derfor de særlige regler med din advokat. Ved en tvangsauktion får du fx ikke Tilstandsrapport, og du kan ikke tegne ejerskifteforsikring.
  • Se på ejendommen med en byggesagkyndig eller håndværker efter aftale med din advokat
  • Sørg for, at du kan få finansieret købet. Tal med din bank og få en forhånds-godkendelse hos et realkreditinstitut.
  • Tag en endelig beslutning om, hvor højt et beløb du vil byde på ejendommen.
  • Besøg evt. en tilfældig tvangsauktion for at se, hvordan den forløber.
  • Søg information om køb af ejendom på tvangsauktion. Nogle advokater afholder kurser i dette.
  • Tal med din advokat, hvis der er ting, du er i tvivl om.

På tvangsauktionen

Mød op sammen med din advokat. Vær opmærksom på, om fogedens gennemgang af salgsopstillingen afslører nye oplysninger om ejendommen, som kan påvirke den pris, du er villig til at byde. Du kan ikke stille krav eller betingelser til en handel på tvangsauktion.

Byd på ejendommen i samråd med din advokat.

Ejendommen sælges til den, der byder højst, og overtages pr. auktionsdatoen. Der er ingen fortrydelsesret eller advokatforbehold. Som køber skal du stille garanti for, at købet faktisk kan gennemføres. Din advokat kan eventuelt stille garanti på dine vegne. Advokaten vil også sørge for det efterfølgende papirarbejde, som igen er anderledes end ved en almindelig handel.

Chat

Få online rådgivning af vores kunderådgivere

Chat nu

Chatten er åben alle dage kl. 9:00 - 21:00