Svag stigning i boligudbuddet

Det samlede boligudbud var således i februar på 54.286, og udbuddet fordelte sig med 37.064 parcel- og rækkehuse, 8.747 ejerlejligheder og 8.475 fritidshuse. Der er tale om en svag stigning på landsplan på henholdsvis udbuddet af parcel- og rækkehuse med 0,9 pct. samt ejerlejligheder med 0,5 pct. siden januar.

Statistikken beretter ikke noget om handelsaktiviteten, hvilket derfor gør det svært at sige noget om, hvorvidt der er tale om flere, der har sat deres bolig til salg, eller om aktiviteten er blevet mindre. Det er især udbuddet af ejerlejligheder i københavnsområdet, der er steget, men da det er svært at sige, hvad der reelt ligger til grund for det stigende københavnske boligudbud, kan det både være en optimisme blandt københavnske boligsælgere, der håber at foråret medfører større aktivitet, eller også er aktiviteten blot blevet mindre. Desuden kan nogle af de boligejere, som tidligere har valgt at leje deres bolig ud i stedet for at sælge, nu have valgt at sætte deres bolig til salg. Vi har igennem en periode oplevet en stigende handelsaktivitet, så sandsynligheden taler måske mest for, at det er et øget udbud, der ligger bag stigningen.

Den gode nyhed i boligudbudsstatistikken er, at udbudstiderne er faldende. Udbudstiderne faldt 0,8 pct. på landsplan på parcel- og rækkehuse og faldt med 2,8 pct. på ejerlejligheder. Det tog således i gennemsnit 254 dage at få solgt sit parcel- og rækkehus i februar og 243 at sælge sin ejerlejlighed. Især her er det udbudstiderne i københavnsområdet, der er faldet, hvilket er gode nyheder. Det københavnske boligmarked har nemlig generelt været toneangivende for det øvrige boligmarked, hvilket dermed kan sætte tonen for resten af landet. Hvis vi ser på udbudspriserne er der stort set tale om status quo i forhold til januar. Det er således ikke her, at vi skal finde årsagen til stigningen i boligudbuddet. På landsplan er der tale om et svagt fald på 0,2 pct. på parcel- og rækkehuse og en svag stigning på 0,1 pct. på ejerlejligheder. De nye ejendomsvurderinger fra SKAT, der ramte danskernes skattemappe i uge 9, har selvsagt ikke haft indflydelse på udbudspriserne endnu. Men det bliver interessant at se i de kommende statistikker, hvorvidt de noget lavere ejendomsvurderinger vil sætte sig i de priser, boligejerne vælger at sætte deres bolig til salg for.

Der er flere faktorer, der spiller ind på aktiviteten på boligmarkedet. Det er blandt andet de lavere boligpriser, de historisk lave renter og de stigende indkomster, der er med til at skabe appetit hos mange for at træde ind på boligmarkedet. Til gengæld oplever vi dog samtidig kreditopstramninger i den finansielle sektor i form af, at det ikke længere er muligt at låne til køb af et en ny bolig før end man har solgt sin gamle samt stigende ledighed, hvilket øger jobusikkerheden blandt boligkøberne. Det kan påvirke boligudbuddet, hvis nogle har svært ved at få solgt deres bolig, og derfor ikke kommer videre i deres bolighandel.

Renterne har generelt set stor betydning for udviklingen på boligmarkedet, og rentens indflydelse er ikke blevet mindre af udbredelsen af rentetilpasningslån. Derfor har vi en forventning om, at bunden af boligpriserne er ved at være nået, og at vi igennem 2010 på landsplan vil se en flad boligpriskurve. Men i og med at renterne i øjeblikket er historisk lave, og derfor alt andet lige må stige fremadrettet, må vi samtidig forvente, at boligmarkedet fortsat er lidt skrøbeligt, og at renternes effekt på boligmarkedet aftager i løbet af det næste stykke tid.


Se prisudviklingen i dit område her.

BRFkredit, Presse- og Økonomisk Sekretariat, 11. marts 2010