Markedskommentar 5. marts 2010

I midten af denne uge kom den amerikanske Beige Book, der er en temperaturmåling på den amerikanske økonomi. Ikke overraskende viste rapporten, at der fortsat kan spores en forsigtig fremgang i de fleste amerikanske regioner. Hvis man dykker ned i rapporten, ser man, at det specielt er forbrugerne, der har fået muldvarpen op af lommerne og dermed løfter privatforbruget. Dog kniber det fortsat for arbejdsmarkedet at komme op i omdrejninger. Siden recessionens start i slutningen af 2007 har den amerikanske økonomi mistet over 8 mio. arbejdspladser. Dog er vi begyndt at se en stabilisering, hvilket også den seneste ADP-jobrapport for januar viste. Her blev der kun tabt 20.000 arbejdspladser, hvilket er det laveste tal i to år. Dog er ADP-rapporten blot et pejlemærke for udviklingen, og derfor ventes der med spænding på Nonfarm Payrolls, der kommer senere i dag.

Krisen i den græske økonomi vil ingen ende tage. Den græske stat har i den seneste uge kæmpet med næb og kløer for at nedbringe landets udgifter for dermed at gøre indhug i det voldsomme budgetunderskud på 300 mia. euro. Senest har den græske regering vedtaget et spareforslag, hvor planen er at nedbringe statens udgifter med 2,4 mia. euro og samtidig hente 2,4 mia. euro i indtægter. Dog er de seneste besparelser kun halvdelen af, hvad grækerne har lovet af besparelser i 2010. Der er derfor fortsat tilbageholdenhed blandt de øvrige deltagere i eurosamarbejdet om at give et mere konkret tilsagn om hjælp til den græske økonomi.

 
Derfor retter grækerne nu blikket mod Den Internationale Valutafond (IMF). IMF kan blive den sidste udvej for Grækenland, hvis det fortsat viser sig, at EU-landene ikke kan give landet den finansielle hjælp, det har brug for. Dog er der en udbredt enighed blandt de europæiske lande om, at IMF ikke bør indblandes i den græske krise. Selvom vi ved sidste økonomiske krise i Letland og Ungarn så, at IMF håndterede de økonomiske problemer, har EU påtaget sig ansvaret for at få styr på den græske økonomi. Det skyldes, at hvis IMF agerer redningsmand for et euroland, vil EU lide et stort image- og troværdighedstab. Samtidig adskiller Grækenland sig fra Letland og Ungarn ved at være medlem af euroen, og derfor er den græske krise et potentielt problem for alle de øvrige eurolande.  Udmeldingen om, at EU selv vil forsøge at bringe Grækenland ud af krisen, vidner derfor om, at man for alt i verden vil redde den monetære union og dermed euroens eksistens.5

Helt som ventet valgte Den Europæiske Centralbank (ECB) at holde den ledende rente uændret på 1,0 pct. ved ugens rentemøde. På det efterfølgende pressemøde fortalte Trichet, at ECB vil forlænge den ubegrænsede likviditet i form af syvdageslån til bankerne frem til 12. oktober.

 
Den danske valutareserve steg noget overraskende med 0,7 mia. til 416,1 i februar måned, hvilket er ny rekord. Grunden til stigningen skal findes i, at Danmarks Nationalbank i februar har købt valuta for 2,1 mia. og blot indfriet udenlandske lån for 1,4 mia. Den bugnende valutareserve giver derfor Nationalbankdirektør Bernstein mulighed for at foretage endnu en rentenedsættelse. Dog forventer vi ikke, at Bernstein nedsætter renten i den nærmeste tid, selvom vi fortsat ser relativt store spænd mellem de danske og europæiske pengemarkedsrenter.

	Dagligt opdaterede kurser (BRFkredits åbne obligationsserier)
	Læs mere i låntyper - fordele og ulemper