Markedskommentar 3. februar 2012

Mandagens EU-topmøde var ventet med spænding - ville der nu endeligt blive givet håndslag på en aftale, der vil genskabe tilliden blandt investorerne? Efter mødet stod det klart, at 25 af de 27 EU-lande havde indgået en aftale om en ny finanspagt. Hovedelementerne i aftalen er, at budget- og gældskravene skal indskrives i de nationale forfatninger, landene forpligter sig til at handle, hvis kravene ikke kan overholdes, og endeligt bliver det muligt at sanktionere lande, der overskrider budget- og gældskravene. Efter 10 år i startblokkene er startskuddet til et supranationalt organ, der skal holde styr på EU-landenes økonomier, så endelig blevet afgivet. Så set med de briller har politikerne faktisk bevæget sig ganske langt over de sidste 6 måneder, men det spændende er så, hvor længe politikerne skal bruge på at komme i mål, og om isen snart kan bære. Kommer der ikke mere automatiske sanktioneringsmuligheder ind i pagten, end der p.t. er lagt op til, er det svært at få øje på, hvor tilliden fra investorerne skal komme fra? Politikerne har nemlig tidligere spillet moralsk hasard med markederne, hvorfor det tager tid at genvinde noget af den tabte sympati. Her skal man huske på, at den nuværende stabilitets- og vækstpagt allerede giver mulighed for at gribe ind overfor lande, som ikke overholder konvergenskriterierne. Konvergenskriterierne blev i sin tid formuleret i en højkonjunktur, hvorfor der ikke blevet givet meget plads til finanspolitiske tiltag. I den efterfølgende lavkonjunktur valgte EU-landene således ikke at benytte sanktionsmulighederne, idet de store lande som Tyskland og Frankrig brød budgetkravet og skulle have været sanktioneret med bøder. Det skete ikke, da man henviste til, at det var afgørende, at man kunne stimulere økonomien i nedgangstider. Derfor er det nu en smule tankevækkende, at man i en nedgangstid ser sig nødsaget til at skærpe budgetkravene. Endnu en grund til at vi må håbe, at politikerne ikke har bevæget sig ud på tynd is. I hvert fald kan vi konkludere, at den tyske model vinder indpas, hvilket kan koste vækst på den korte bane, idet muligheden for finanspolitiske lempelser skærpes kraftigt.

En ny måned er ensbetydende med en ny temperaturmåling af det vigtige amerikanske jobmarked. Onsdagens ADP-rapport viste en fremgang på 170.000 beskæftigede uden for landbruget, hvilket var en smule under konsensus, men dog positivt. ISM kom også fornuftigt ud med en stigning fra 53,1 til 54,1. Der er således forventning om ekspansion i industrisektoren, og samtidigt er der forventning om, at fremgangen vil ske i et hurtigere tempo, end vi har set på det seneste. En forventning, som understøttes af referatet fra det seneste rentebeslutningsmøde i centralbanken, hvor det fremgår, at Fed anerkender, at der p.t. er et svagt opsving i amerikansk økonomi. Fremgangen tegner godt for økonomien og ikke mindst jobmarkedet. Ser man udelukkende på beskæftigelseskomponenten i ISM-indekset, faldt den med 0,5 til 54,3, men ligger forsat pænt over de 50,5, som er konsistent med en stigning i antallet af beskæftigede amerikanere. Bedringen på arbejdsmarkedet bakkes tillige op af en kortere ledighedskø, hvilket er imponerende i en tid, hvor man kunne forvente, at virksomhederne vil skille sig af med den midlertidige julehjælp. Antallet af førstegangsledige faldt således i forhold til ugen før med 12.000 personer og landede på 367.000 personer. Det var lidt mindre end ventet og derfor en positiv overraskelse. I en tid hvor kulden har ramt store dele af USA, giver jobmarkedet således amerikanerne lidt at lune sig på. I eftermiddag vil vi få de endelige tal for ledigheden i USA (Non Farm Payroll), og det er vores forventning, at vi forsat vil se fremgang i beskæftigelsen om end ikke helt på niveau med den store fremgang i december.

I denne uge blev der sat en tyk streg under Danmarks status som sikker havn. Det skete, idet statskassen har fået udsigt til en ekstra indtægt fra pensionskasserne gennem PAL-skatten. De lave renteniveauer har givet anledning til ekstraordinære store kursgevinster i pensionskasserne, og dem bliver man beskattet af. Indtægten overstiger i høj grad de budgetterede indtægter, hvorfor underskuddet i den offentlige kasse er langt mindre end det, regeringens kasseeftersyn viste i efteråret. Danmark opfylder dermed budgetkravene i Stabilitet- og vækstpagten for 2011. Udviklingen betyder, at vi forsat kan forvente en stor udenlandsk interesse for danske aktiver, idet dansk økonomi er i en stærk forfatning. En interesse som tydeligt ses i udviklingen i valutareserven. I januar steg valutareserven igen. Denne gang med 0,7 mia. og er nu på hele 492,6 mia. kr. Vi konstaterer derfor, at Nationalbanken forsat er under pres for at holde kronekursen i forhold til euroen, og endnu en selvstændig rentenedsættelse fra Havnegade kan bestemt komme på tale. Når det er sagt, har Nationalbanken dog ikke haft behov for yderligere intervention i januar, hvorfor nedsættelsen ikke er nært forestående.

	Dagligt opdaterede kurser (BRFkredits åbne obligationsserier)
	Læs mere i låntyper - fordele og ulemper