Produkter - Rentetilpasningslån med fast ydelse


For dig der gerne vil afvikle gælden hurtigst muligt ved at betale en høj fast ydelse, men som kun ønsker at betale den lave variable rente.



Hvorfor vælge et rentetilpasningslån med fast ydelse?

  • Når du ønsker at udnytte den lave variable rente og samtidig vil have en vis sikkerhed mod stigende ydelser
  • Når du ønsker at afdrage på dit lån og er villig til at betale en højere ydelse svarende til fx et fastforrentet lån med afdrag
  • Når du hellere vil have, at restløbetiden ændrer sig, end at ydelsen gør det, når renten enten stiger eller falder
Rentetilpasningslån fx F1 lån

Fakta om rentetilpasningslån med fast ydelse
Låntype Variabelt forrentet kontantlån
Løbetid 3 - 30 år. Det specielle er, at restløbetiden ændrer sig alt efter om renten stiger eller falder. Ydelsen er fast, med mindre renten stiger så meget, at afviklingen ikke kan holdes inden for de maksimale 30 år fra udbetalingstidspunktet.
Antal terminer 4 terminer pr. år
Renter Renten er fast i en kortere periode på 1 til 6 år efter eget valg. Herefter skal renten tilpasses igen. Rentetilpasning sker uden omkostning. Ved hver rentetilpasning er der mulighed at ændre på længden af perioden med fast rente og den faste ydelse. Det koster et gebyr.
Indfrielse På tidspunkterne for rentetilpasning kan du ved opsigelse med et vist varsel indfri lånet til kurs 100.

Mellem tidspunkterne for rentetilpasning, kan lånet kun indfries ved opkøb af obligationer. Kursen er dog typisk kun en smule højere end kurs 100, fordi lånet er baseret på obligationer med kort løbetid.

Eventuel kursgevinst ved indfrielse mellem rentetilpasningerne bliver beskattet - med mindre det sker i forbindelse med salg af ejendommen.
Afdragsfrihed Der er ikke mulighed for afdragsfrihed, mens lånet har fast ydelse. I forbindelse med udløb af en fastrenteperiode, kan du vælge at ændre på lånet, så det bliver et rentetilpasningslån med mulighed for afdragsfrihed eller ændre på størrelsen af den faste ydelse. Det koster et gebyr.

Mere om rentetilpasningslån

  • BRFkredit
  • Klampenborgvej 205
  • 2800 Kgs. Lyngby
  • Telefon: 70 10 21 00
  • (alle dage kl. 9.00 - 21.00)