Førstegangskøberne er på boligmarkedet, og de er ikke alene

De fleste af os har på et eller andet tidspunkt drømt om en ny bolig. Baggrunden kan være ønsket om at blive herre i eget hus, familieforøgelse og derfor behov for mere plads, eller måske det modsatte, hvor børnene er fløjet fra reden, man er blevet ældre og ønsker sig derfor mindre plads med knap så meget vedligeholdelse. Fra drøm til handling er der dog stadig et stykke vej, men vi ser netop nu en stigende aktivitet, hvor primært førstegangskøberne, men også andengangskøbere kommer på banen. Bag begrebet ’andengangskøber’ finder vi boligejere, der ikke er helt nye på markedet, men som køber deres bolig nr. 2 eller måske 3 og altså i en lidt større størrelse end den typiske førstegangskøber.

Stigning i antallet af handler

Overordnet viser tallene for 2. kvartal 2010, at parcelhussalget steg med 1712 handler eller ca. 28 pct. i forhold til samme tidspunkt året før, mens ejerlejligheder kunne notere sig en stigning på 506 handler eller 27 pct. Går man et spadestik dybere, ser man, at de største stigninger for parcelhuse, målt på andelen af handler, sker for parcelhuse i størrelsen 75-99 m2 samt 100-124 m2 med 0,60 pct.-point jf. figur 1, altså huse, der er typiske for førstegangskøbere, hvor pladsbehovet endnu ikke er så stort. For lejligheder gælder det, at det er de helt små lejligheder, det vil sige dem i størrelsen 25-49 m2 og 50-74 m2, der handles. Begge intervaller stiger med 0,60 pct.-point og udgør nu ca. 69 pct. af samtlige handlede lejligheder jf. figur 2.

Procentvis fordeling af handler

Figur 1. Procentvis fordeling af handler fordelt på størrelse i hele landet for parcelhuse	Figur 2. Procentvis fordeling af handler fordelt på størrelse i hele landet for ejerlejligheder

Kilde: Realkreditrådet	Kilde: Realkreditrådet

Det er dog ikke kun førstegangskøberne, der har fundet vej til boligmarkedet. For ser vi på andelen af handler for parcelhuse i størrelsen 150-174 m2, hvilket ikke normalt ses som det typiske førstegangskøb, stiger andelen af handler fra 19,8 pct. til 20,3 pct.

Markant fald i boligbyrden

Når såvel første- som andengangskøberne i stigende grad finder vej til boligmarkedet skyldes det i høj grad, at boligbyrden er faldet markant jf. figur 3. Boligbyrdeindekset fortæller, hvor meget boligudgifterne dvs. renter og skatter fylder i husholdningernes disponible indkomst, når man bor i en gennemsnitlig bolig og tager udgangspunkt i et fastforrentet lån. Det forudsættes, at der er tale om et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter og en ejerlejlighed på 75 kvadratmeter.

De lave renter, reallønsfremgang og skattelettelser kombineret med priskorrektionen på boliger de sidste par år betyder, at boligbyrden netop nu ligger på noget nær det laveste niveau for parcelhuse siden 1995, hvor Realkreditrådets prisstatistik startede, mens vi ligger på 1998-niveau for lejligheder.

Boligbyrdeindekset for parcelhuse samt ejerlejligheder

Kilde: Realkreditrådet, Nationalbanken. Finansministeriet samt egne beregninger.

Ser vi lidt fremad, forventer vi, at de lave renter også i den nærmeste fremtid vil medvirke til at holde boligbyrden nede. Det samme gør sig ikke gældende for reallønnen og skattelettelserne. For ser man på de seneste overenskomster, er der lagt op til en begrænset lønfremgang, samtidigt med at regeringen med genopretningsplanen signalerer, at der ikke er yderligere skattelettelser i vente den kommende tid. Ser vi på boligpriserne, forventer vi, at de på landsplan når året er omme, samlet set vil være steget med op til 5 pct., hvilket samlet set betyder, at boligbyrden hen over året vil flade ud.

BRFkredit, Presse- og Økonomisk Sekretariat, 29. juli 2010